Hvad er et serverstativ, og hvornår har jeg brug for et? Hvad er forskellen på et serverstativ og et netværksstativ? Disse og mange andre almindelige spørgsmål vil blive besvaret i vores blogindlæg.
Serverstativ eller netværksstativ?
Når du opretter et netværk, bør du altid være opmærksom på, hvordan du arrangerer dine komponenter. Server- og netværksracks tilbyder den perfekte ramme til dette - i ordets bogstaveligste forstand.
Men hvad er forskellen mellem de to?
Først og fremmest tjener begge til at opbevare og organisere de aktive og passive komponenter i dit netværk. Det kan være kontakte, routere, UPS'er og kabler eller servere. Derudover har skabene til opgave at beskytte den installerede teknologi mod ydre påvirkninger.
En anden vigtig fordel ved dem er naturligvis beskyttelse mod indbrud. Låse og sikkerhedssystemer bruges til at beskytte indholdet i både server- og netværksstativer mod tyveri og især mod uautoriseret adgang.
Der er dog en lille, men subtil forskel: Serverstativer er normalt bygget noget mere robust og har nogle gange flere kølesystemer.
På den ene side gør det, at belastningen fra de installerede komponenter kan bæres. Desuden vælter skabet ikke fortil, når skinnerne trækkes ud.
Men enhedernes arbejdsprocesser forårsager en høj temperatur. Den skal holdes tilsvarende lav i et lukket kabinet for at forhindre overophedning.
I sammenligning med netværksstativet er et serverstativ også bygget noget dybere. Det har en dybde på omkring 1.000 til 1.200 mm (39,37 til 47,24 tommer).
I modsætning hertil er telekommunikationsskabet betydeligt mindre, nemlig 600-800 mm (23,62 til 31,50 tommer). Et netværksstativ kan også monteres på væggen, hvis det er et specielt, lille vægskab.
Hvad er en server?
En server er en kraftfuld, central netværkscomputer. Den stiller sine ressourcer til rådighed for andre computere. Funktionelle og infrastrukturelle netværkstjenester realiseres via serveren. Data, som flere personer skal have adgang til, kan gemmes her.
Når vi taler om en server, skal vi altid skelne mellem hardware og software. En hardwareserver er dybest set den fysiske maskine, der er integreret i et netværk.
Ud over operativsystemer kan der også installeres softwarebaserede servere på den. Hardwareserveren omtales ofte som "værten".
Softwareserveren er derimod det program, der stilles til rådighed for at gøre tjenester tilgængelige for "klienter", dvs. brugere.
For at sige det enkelt bruges en server til kommunikation mellem individuelle "klienter". Afhængigt af typen af server og transmissionsprotokollen kan der udveksles forskellige data.
Så hvilke typer servere findes der? Hvis en klient med den rette software sender en forespørgsel til en server, f.eks. fra hjemmesiden patchbox.comskal indholdet af hjemmesiden gemmes et eller andet sted. I dette tilfælde er lagringsstedet en såkaldt webserver.
Det samme gælder for e-mailservere, som håndterer, gemmer og videresender e-mails. Filservere er servere, der gemmer data, som er tilgængelige for privat eller offentlig brug.
Oversigt over computerservertyper
| Typer af computerservere | Transmissionsprotokol | Opgaver |
|---|---|---|
| Webserver | Hypertekst-overførselsprotokol (HTTP) | Lagring og forberedelse af websider + efterfølgende levering til kunder (f.eks. webbrowsere) |
| Mail-server | Simple Mail Transfer Protocol (SMTP) / Internet Message Access Protocol (IMAP) eller Post Office Protocol (POP) | Modtage, sende, videresende og gemme e-mails til genfinding |
| Filserver | Blandt andet File Transfer Protocol (FTP) eller Secure File Transfer Protocol (SFTP). | Central lagring af data, der leveres til kunder |
| Print-server | Internet Printing Protocol (IPP) | Administration af udskriftsjob |
| Proxy-server | Blandt andet Hypertext Transfer Protocol (HTTP), File Transfer Protocol (FTP) eller Simple Mail Transfer Protocol (SMTP). | Kommunikationsinterface i computernetværk, beskyttelse af klientnetværket mod eksterne påvirkninger |
| Database-server | Transmission Control Protocol (TCP) og Internet Protocol (IP) | Giver adgang til et eller flere databasesystemer |
| Server til domænenavnssystem | User Datagram Protocol (UDP) og Transmission Control Protocol (TCP) | Oversættelse af værtsnavne (f.eks. Patchbox.com) til tilsvarende IP-adresse |
stativ Server vs. Blade Server System: Hvad er forskellen?
En bladeserver er en kompakt enhed, der indeholder en computer, som bruges til at styre og distribuere data på tværs af en samling computere og systemer, der kaldes et netværk.
Dens vigtigste egenskab er, at den kan skaleres hurtigt og nemt. Kabinettet indeholder strøm- og kølesystemerne.
Det indeholder også input-output og normalt fire tilslutninger til alle enhederne. Det betyder, at der ikke skal trækkes unødvendige kabler inde i serverstativet, når der skal tilføjes en ny enhed.
Blade-servere er derfor særligt velegnede til miljøer, hvor den tilgængelige computerkraft skal maksimeres.
Man skal også overveje, hvor den skal bruges. Servere bruger mindre strøm og afgiver mindre varme end stativerervere. Der er som regel mange blades på begrænset plads i et chassis. Som regel skal kabinettet køles med blæsere.
I modsætning til bladeserveren er stativererveren velegnet til virksomheder, der har installeret deres infrastruktur i stive huse af standardstørrelse. Serverne er skruet fast i trykfladerne. De kan også fastgøres mekanisk i et begrænset rum.
Men håndteringen af netværkskablerne skal være dygtig. Man kan hurtigt miste overblikket, hvis der er rod i kablerne.
Hvad gør en stativererver?
En stativererver er en computer, der er optimeret til serverdrift. Den er designet og fremstillet til at passe ind i et rektangulært monteringssystem, også kaldet en stativmontering.
Det indeholder flere monteringsslots og er også kendt som en stativbay. En stativererver er designet til at holde en hardwareenhed sikkert på plads med skruer. Derudover giver stativmonteringer også bedre luftcirkulation til udstyret.
Dette system gør serverlandskabet i stativet lettere skalerbart og også mere stabilt.
stativ-servere leverer data og tjenester til kunder. I datacentre er de derfor installeret i store mængder. Ikke at forveksle med et netværksstativ, som vi vil se på nedenfor.
Men hvordan fungerer en stativererver? Fra et mekanisk synspunkt kan enhederne let skubbes ud af og tilbage i skabet gennem skinnerne.
Det giver administratorer eller teknikere mulighed for f.eks. at foretage hot swaps uden at skulle lukke hele systemet ned.
Det kan reducere omkostningerne, men også skader. Servere er ikke kun tunge, men har nogle gange også et varmt kabinet, som man kan brænde sig på.
Hvad er et stativerkab?
Udtrykket rack (som betyder "ramme", "skab", "hylde" eller "stativ") står for en opbevaringsenhed, der typisk kombinerer et antal mindre elementer til en enhed - som f.eks. et stativ.
Et stativerkab omtales ofte som et serverstativ eller patchskab. Ud over patchpaneler og kontakte indeholder det primært servere, der er fysisk boltet sammen.
Rackbåsen tjener til at fastgøre den pågældende komponent og understøttes af hele rammen.
Der findes selvfølgelig forskellige bredder på skabe. Den mest almindelige er 19 tommer stativerkabet, som har en standardiseret bredde på 19 tommer (= 48,26 centimeter).
Hvad skal du bruge til et serverstativ?
Først og fremmest skal det afklares, hvilke komponenter der skal installeres i skabet. En sådan stativmontering er selvfølgelig ikke udstyret til toppen med aktive komponenter som servere eller kontakte lige fra starten.
Afhængigt af scenariet bruges der stadig blindpaneler til de enkelte reoler for at få skabet til at se godt ud og for at undgå tom plads.
Spørgsmålet "Hvordan sætter jeg et serverstativ op?" kan derfor aldrig besvares med ét præcist svar. Det afhænger altid af de aktuelle scenarier og de installerede komponenter.
netværksstativer er standardiseret til at rumme komponenter i 19-tommers konstruktion. Højden afhænger på den anden side også af eksterne faktorer.
Hvad er loftshøjden i rummet? Er der elevatorer, som kabinettet skal transporteres igennem? Er døren til det planlagte serverrum overhovedet høj nok?
Hvis disse punkter ikke udgør et problem, er det tilrådeligt at vælge en højere version i tvivlstilfælde, da det ikke længere er muligt at øge højden bagefter.
Måleenheden "RU" har etableret sig som standard for højden af serverstativer. En stativ-enhed (RU) svarer til 1,75 tommer (= 4,445 centimeter).
Med den gratis stativ Planner fra PATCHBOXkan du planlægge og personliggøre dit 19″ stativ og skræddersy det til dine behov.
En vigtig komponent ved opsætning af et server- eller netværksstativ, som gælder universelt, er kabelhåndtering. Hvis du vil trække kablerne korrekt, er det en god idé at planlægge kabelføringen præcist på forhånd.
Det kan spare vigtige ressourcer som energi, nerver, tid og frem for alt penge, når enkelte komponenter skal udskiftes eller tilsluttes igen, hvis kablerne er lagt pænt på forhånd.
Hvor dybt skal et serverstativ være?
Igen: det afhænger af det givne scenarie!
Mens netværksstativer, som allerede nævnt, kun har en dybde på 600 eller 800 mm (23,62 til 31,50 tommer), er serverstativer betydeligt dybere. Med op til 1200 mm (47,24 tommer) kan de opbevare meget store enheder og stadig give plads til luftcirkulation.
Og hvor dybt skal et stativ til en server være? Det afhænger helt af de komponenter, der skal installeres.
Den angivne dybde er dog altid skabets udvendige mål. Afhængigt af metalpladernes tykkelse kan der trækkes godt fire centimeter fra reolens "bruttodybde".
Hvordan er et serverstativ konstrueret?
Serverstativer måler normalt 47 RU. De er 90 centimeter (35,43 tommer) til en meter dybe (1000 mm eller 39,37 tommer).
På grund af det anvendte materiale og den indbyggede vippebeskyttelse er de enormt stabile. Nogle er endda forankret i gulvet med skruer.
netværksstativer er ofte 42 RU høje og 600 eller 800 millimeter brede (23,62 til 31,50 tommer). Som allerede nævnt er de normalt ikke så robust bygget, fordi de installerede komponenter vejer mindre.
Specielle stativertørrelser findes hovedsageligt i private miljøer og i mindre grad i virksomhedsmiljøer. Det er ofte specielle vægmonterede kabinetter med en udvendig bredde på 10 tommer eller endda 19-tommer kabinetter med kun 18 RU.
Tips, vejledning & Co.
For at undgå typiske problemer ved opsætning af systemer til 19-tommer kabinetter, er det en god idé at overveje disse faldgruber og forhindringer på forhånd.
Overvejelser i forbindelse med valg af serverstativ er mindst lige så vigtige som de installerede komponenter.
Selvom langt de fleste har en udvendig bredde på 19 tommer, og den nødvendige RU ofte let kan beregnes, er dybden af de enkelte komponenter den vigtigste faktor.
Det skyldes, at en stativmontering normalt indeholder mere end blot kontakte, servere, UPS'er eller routere af én generation.
Dybden på især servere kan variere med et par centimeter afhængigt af produktionsåret, hvilket kan have fatale konsekvenser for serverens strukturerede kabling.
Det skyldes, at den manglende plads i netværks- eller serverstativet ofte betyder, at der ikke er plads til strøm- og netværksforsyningskabler.
I værste fald hindres luftcirkulationen i et fuldt besat stativ på grund af uren kabelføring, eller dørene kan ikke åbnes eller lukkes ordentligt.
Bedre kabelstyring med PATCHBOX
De optrækkelige kabler i PATCHBOX cable management system løser nemt dette problem ved at opbevare kablerne i en kassette til hver komponent.
Derudover skal kablerne også markeres korrekt under planlægningen for at bevare overblikket i tilfælde af en fejl eller en justering af systemerne. Det er nemt med ID-etiketter fra PATCHBOX.
Hvis monteringen og vedligeholdelsen skal forløbe problemfrit, er det tilrådeligt at lede efter alternativer til skruer allerede under idriftsættelsen.
Konventionelle burmøtrikker og skruer er meget besværlige og kan være tidskrævende - vi har derfor udviklet /dev/mountsom er et alternativ til burmøtrikker.
Ud over faktorer som afkøling, som vi allerede beskrev i begyndelsen, bør man ikke undervurdere faktorer som vibrationer og statisk elektricitet.
På grund af vægten af server- og netværksstativer kan de forårsage skader på bygningen, hvis de placeres på en uklog måde (f.eks. i nærheden af læsseramper eller trapper).
De installerede komponenter som harddiske eller endda hele serversystemer kan også blive beskadiget af et ustabilt gulv eller vibrationer. Det er derfor ikke uden grund, at serverrum planlægges i kælderrum eller separate rum.
God research er nødvendig for en sådan planlægning: Besøg derfor PATCHBOX hjemmeside eller tjek vores gratis stativ Planner.
